Opskrifter fra Lakridsfestival 2017
-
Kylling med rodfrugter og hokkaidopuré – Præsenteret af Weber Grill Academy
En komplet hovedret med en lækker smag af lakrids. Kyllingen passer stort set sig selv på rotisseriet.
Download opskriften herTil 4-6 personer
Ingredienser:
1 kylling
Rub:
1 spsk. fennikelpulver
1 spsk. stjerneanispulver
1 spsk. fint lakridspulver
1 spsk. kakao
Salt og peberHokkaido/butternut-puré
1 hokkaido eller butternutsquash
1 spsk. raw lakridspulver
2 dl olie
2 dl vand
Salt og peberBagte rodfrugter f.eks. rødbeder, gulerødder, selleri, persillerødder og fennikel
3-5 dl liter vand, vin eller øl1 citron
Olie
Salt peber
EstragonSådan gør du…
I KØKKENET
1. Bland krydderierne til rubben i en skål. Gnid kyllingen godt ind udenpå og indeni. Sæt kyllingen på rotisserispyddet.
2. Skyl rodfrugterne og skær dem i grove stykker. Læg dem i stegegryden og vend dem med olie, salt og peber.
3. Skyl citronen, riv skrællen og pres saften. Hak estragonen og vend den med citronsaften.
4. Skyl hokkaido/ butternutsquash og del det i to. Fjern kernerne og skær det i grove både.VED GRILLEN
Kylling med rodfrugter
1. Klargør grillen til indirekte, middelhøj varme, 160-180°.
2. Sæt stegegryden med rodfrugterne i GBS®-risten. Sæt rotisseri med kyllingen i rotisserimotoren, og lad det køre oven over gryden. Luk grilllåget.
3. Grill kyllingen i ca. en time, eller til den har nået en kernetemperatur på 75- 85 grader.
4. Tag kyllingen af, når den er færdig og lad den hvile i 30 min. inden servering. Tilsæt citronsaft, skal og estragon til rodfrugterne, tag gryden af grillen og sæt låget på gryden, mens kyllingen hviler.Græskarpuré
1. Læg græskarstrykkerne over direkte varme og grille dem, til de er brændt på begge sider. Ryk derefter stykkerne over på indirekte varme, og bag dem færdig til de er møre – 15-20 minutter.
2. Læg de grillede græskarstykker op i en skål, tilsæt salt og peber, olie, vand og blend det hele inkl. skræl til en glat pure. Tilsæt evt. mere vand eller olie efter behov.TIP
Rub evt. kyllingen med krydderier og læg den i køleskabet natten over.
Tilsæt mere væske til rodfrugterne, hvis der er behov for det.Lakridspulver fra LAKRIDS by Johan Bülow kan du finde her.
Læs mere om Webers udstyr her, og du kan læse mere om Webers Grill Academy her. -
Pizza med lakridscreme, kartoffel og fennikel – Præsenteret af Weber Grill Academy
En lækker hvid pizza med en skøn smag af lakrids
Download opskriften herTil 4-6 personer
Ingredienser
Topping:
200 g fed, friskost gerne gedeost
2 spsk. lakridspulver
1 fed hvidløg
Olivenolie
2-3 bagekartofler
1 fennikel
RosmarinDej:
½ l lunkent vand
10 g gær
10 g salt
10 g sukker
1 dl olivenolie
Ca. 225 g durummel
Ca. 625 g hvedemelSådan gør du…
I KØKKENET
Topping:
1. Riv hvidløget ned i en skål. Tilsæt friskost, lakridspulver ,½ dl olivenolie, salt og peber.
2. Rør godt rundt, så evt. klumper forsvinder, tilsæt evt. lidt vand, så den får en let cremet konsistens.
3. Skyl kartofler og fennikel, og skær dem i meget tynde skiver, brug evt. et mandolinjern. Hak rosmarinen fintDej:
1. Bland ingredienserne og ælt dem godt sammen.
2. Stil dejen i køleskab i mindst 2 timer.
3. Rul dejen tyndt ud og læg den på bagepladen. Dæk bunden med friskost-lakrids-creme.
4. Læg kartofler og fennikel i et tyndt lag over hele pizzaen, drys med rosmarin og til sidst lidt raw lakridspulver.VED GRILLEN
1. Klargør grillen til indirekte, høj varme.
2. Læg pizzastenen på grillen og lad stenen varme op i 5-10 min.
3. Sæt pizzaen på stenen, og bag den i 8-14 min. afhængig af størrelsen og mængden af toppings.TIP
Lav gerne pizzadejen dagen før, og lad den hæve natten over. Det giver en sejere dej, som er nemmere at rulle flad.
Ekstra sprød bund: Rul pizzadejen ud på pladen. Bag pizzaen i et par minutter. Træk derefter pizzaen af pladen og over på pizzastenen. Lad den bage færdig her.Lakridspulver fra LAKRIDS by Johan Bülow kan du finde her.
Læs mere om Webers udstyr her, og du kan læse mere om Webers Grill Academy her. -
Gulerodskage med lakrids og granatæblekerner
Opskrift af Mika Wulff fra Lækkerier #3, foto af Line Falck, kagegafler fra
Kay Bojesen Grand Prix.
Download opskriften herEn klassisk svampet og krydret gulerodskage, som både er krydret med kanel og lakridspulver. Lakridspulveret er brugt som krydderi, hvilket blot giver en ekstra dybde i smagen og ikke en decideret lakrids-kage. Og granatæblekernerne giver et dejligt frisk pust til kagen med de varme krydderier.
Ingredienser
Kage:
175 solsikkeolie
3 æg str M/L (150 g)
125 g sukker
40 g muscovadosukker (alt. brun farin)
175 g hvedemel
2 tsk bagepulver
1 knivspids fint salt
1 tsk stødt kanel
1 tsk rålakridspulver
150 g revet gulerodFrosting:
150 g flødeost natural (ikke light)
50 g smør
200 g flormelis
1 tsk citron- eller appelsinsaftKernerne fra et granatæble
Sådan gør du…
- Forvarm ovnen til 180 grader (alm. varme)
- Smør en springform på 20 cm diameter og dæk bunden af formen med bagepapir.
- Riv gulerødderne groft.
- Pisk olie, sukker og æg luftigt. Gerne med en håndmikser eller en røremaskine, da det skal piskes godt og luftigt.
- Sigt mel, bagepulver, salt, lakridspulver og kanel sammen i en skål og vend det derefter forsigtigt i æggemassen. Dejen skal være helt glat og ensartet, men skal ikke bearbejdes mere end højst nødvendigt.
- Vend de revne gulerødder i dejen.
- Hæld dejen i springformen og bag den ved 180 grader i ca. 60 – 75 minutter, indtil du kan stikke en kødnål i kagen, og den er ren, når du trækker den ud.
- Lad den færdigbagte kage køle på en rist i 5 – 10 minutter. Befri den så fra formen og lad den køle videre på risten, indtil den når stuetemperatur.
- Mens kagen køler laves frostingen. Sørg for at smør og flødeost er stuetemperatur. når du går i gang.
- Pisk smør, citrussaft og flormelis lyst og luftigt. Brug gerne en håndmikser eller en røremaskine med det flade piskeris. Tilsæt flødeost og pisk til det er blandet godt. Pas på ikke at piske for længe, da frostingen så kan blive for flydende.
- Dekorer toppen af den afkølede kage med frostingen, og brug bagsiden af en spiseske til at lave et fint mønster i frostingen.
- Drys kagen med friske granatæblekerner lige før servering.
Få flere af Mika Wulff’s opskrifter i næste udgave af Magasinet Lækkerier
-
Lakridscocktail fra Cocktailkursus.dk
Lav Cocktailkursus’ signaturcocktail fra Lakridsfestivalen 2017.
Download opskriften herIngredienser
4 cl vodka
2 barskeer aloe vera honning
2 cl lakridsrodsirup
2 barskeer pernod
3 cl limejuiceLav din egen lakridssirup
- Kog en halv liter vand og bland det sammen med et halvt kilo sukker
- Smid 5 lakridsrødder ned i blandingen og lad det trække i 24 timer.
Sådan gør du…
Shake alle ingredienserne i en shaker og server det i et afkølet glas uden is. Pynt med en lakridsrod på kanten af glasset.
-
Cupcakes fra Johan Bülow
I år havde Lakrids by Johan Bülow æren af at have Nipuni Julie og hendes lækre lakridscupcakes med.
Find opskriften her