The Liquorice Taste Award 2014

smagenaflakrids_streg

Vinderen af “The Taste of Liquorice Award 2014” kåret på Lakridsfestivallen

Med en festlig optakt og fanfare fra bandet lakrids og høj lakridsstemning på Grilleriet by Weber, blev vinderen af “The Taste of Liquorice Award 2014” hyldet af dedikerede lakridsentusiaster, da resultatet af dommerpanelets afgørelse blev offentliggjort under weekends Lakridsfestival. Forinden havde et panel af kokke med smag for lakrids i madlavningen, madskribenter, food bloggers og lakridsentusiaster smagt sig igennem et bredt spekter af produkter med smagen af lakrids spændende fra marcipan til is, dragerede mandler, honning, macarons, chokolade, karamel og krydderiblandinger med lakrids.

Blandt de mange indstillede produkter med smagen af lakrids, gik sejren til Konditori Antoinette for deres Macaron Noir, en lakrids macaron med et delikat solbærfyld tilsat et strejf af estragon. Både i vurderingen af det første smagsindtryk, struktur og produktets unikhed scorede lakridsmacaronen topkarakter. Dommerpanelet havde bl.a. følgende kommentarer til vinderproduktet: “Flot balance mellem sødt og syre og den helt rette struktur”, “En raffineret smag af lakrids tilsat friskhed fra solbær og estragon” og “Mit macaronhjerte er vundet”.

Arrangøren af Lakridsfestivallen Eva Vedel fra Expo Viva udtaler:

“Smagsdommerne kastede sig ud i denne næsten umulige udfordring at vurdere så vidt forskellige produkter med stor entusiasme. Der blev sat fokus på smagen af lakrids som den gennemgående sorte/røde tråd og ikke mindst unikheden i produktet. Lakrids er kommet for at blive.”

Smagspanelet på “The Taste of Liquorice Award 2014”

Maria Faarvang – madredaktør på magasinet Mad & Venner
Mikkel Marschall – dedikeret lakridskok, der bl.a. har huseret i køkkenet på restaurant Kadeau, formel B, Henne Kirkeby Kro og Søllerød Kro
Anders Jensen – stor grillentusiast og medlem af Grillandsholdet samt manager på Grilleriet by Weber
Carl Hesseldahl – vin- og madentusiast og en af drivkrafterne bag Backstage Wine
Maja Ambeck Vase – food blogger med hang til chokolade (gerne med lakrids) og medforfatter til den topaktuelle kogebog “Lykken er chokolade”, der udkommer den 25. februar
Birgit Sander- marketingchef og livsstilsblogger (tidl. ALT for damerne)
Zanne Bork – lakridsglad franskmand bosat i Danmark.
Niculina Apetri – lakridsentusiast, der elsker at eksperimentere med lakrids i både mad og bagværk

Lakrids-Festival-2014---Award-vinder-Konditori-Antoinette---Fotograf-Flemming-Lyng-(C)

Foto: Allan Andersen, Konditori Antoinette vandt “The Taste of Liquorice Taste Award 2014” på Lakridsfestivallen, der blev afholdt på Grilleriet by Weber.
Fotograf: Flemming Lyng

JB Lakrids
Grilleriet
ExpoViva

Følg os på!

Lakridsnyheder!


lakridsfestival.dk

Kontakt:
Du er velkommen til at kontakte os, såfremt du har spørgsmål vedr. udstillere, partnere, presse eller noget helt fjerde.
Du kan kontakte Eva Vedel på +45 21 20 75 85 eller ev@expoviva.dk


Virksomhedsoplysninger:
ExpoViva ApS
Frederiksberg Runddel 3B
2000 Frederiksberg C

CVR nr. 30355997

Copyright © 2016 Expo Viva.
All rights reserved.

English
Klik her og få lækre lakridsopskrifter - samt friske lakridsnyheder!