Opskrifter 2018

smagenaflakrids_streg

Print Friendly, PDF & Email

Opskrifter fra Lakridsfestival 2018

  • Lakridssnegle med oliventapenade af Weber Grill Academy

    Lakridssnegle_web
    Lav Weber Grill Academy’s lækre lakridssnegle fra Lakridsfestivalen 2018.
    Download opskriften her!

    Til 8-10 personer

    Ingredienser

    Snegle
    180 g oliven tapanade
    1 fed fint revet hvidløg
    1 tsk stødt fennikel
    1 tsk stødt stjerne anis
    1 tsk rå lakrids
    1 portion koldhævet brød dej
    Olie til pensling

    Sådan gør du…

    I KØKKENET

    1. Bland oliven tapenade, revet hvidløg, fennikel, stjerne anis og lakrids sammen i en skål.
    2. Rul brødejen ud på et meldrysset bord, til en firkant på ½ cm i tykkelse.
    3. Smør dejen med et tyndt lag tapanade.
    4. Rul dejen sammen til en rulle og skær i 2-3 cm tykke skiver.
    5. Kom skiverne på en bageplade beklædt med bagepapir.
    6. Pensl skiverne med olie.

    VED GRILLEN

    1. Klargør grillen til indirekte varme (180-200°C). Hvis du griller på en kulgrill, skal du anvende det, der svarer til en tredjedel tændte Weber® Briketter.
    2. Placer bagestenen i midten af grillen, luk låget og forvarm grillen i 10-15 min.
    3. Kom bagepladen på indirekte varme, luk låget og grill sneglene i 20-30 minutter.

    Læs mere om Webers udstyr her, og du kan læse mere om Webers Grill Academy her.

  • Tærte med oksekød og lakrids

    Kødtærte

    En lækker tærte med en skøn smag af lakrids
    Download opskriften: Fyld & Tærten

    Til 8-10 personer

    Ingredienser

    Fyld:
    800-1000 gram hakket oksekød (min. 12%)
    150 g gulerødder
    200 g selleri
    200 g løg
    150 g sød kartoffel
    ½ chili
    3 fed hvidløg
    4 stilke rosmarin
    1 spsk fennikel stødt
    1 spsk stjerne anis
    1 spsk lakrids pulver
    1 spsk spids kommen
    5 dl rødvin
    2 dl fond kalv
    Olie til stegning
    Salt og peber

    Tærten:
    1 portion mørdej uden sukker
    250 g butterdej
    Tærtefyld med oksekød og lakrids
    Sprayfedt til at smøre formene

    Sådan gør du…

    I KØKKENET

    Fyld:
    1. Skyl grøntsagerne, skræl eller pil dem herefter. Skær dem i fine tern (5mm x 5mm) og kom dem i en skål.
    2. Hak hvidløg og rosmarin samt chili og hold dem for sig selv.
    3. Mål krydderierne op i en skål.

    Tærten:
    1. Rul mørdejen ud til en firkant på ½ cm i tykkelse.
    2. Stik mørdejen ud med en rund udstikker og beklæd de små smurte tærte forme.
    3. Kom tærtefyld med oksekød og lakrids i formen og læg et låg af butterdej over.
    4. Kom tærterne på en bageplade.

    VED GRILLEN

    Fyld:
    1. Klargør grillen til direkte varme. Hvis du griller på en kulgrill, skal du anvende det, der svarer til en tredjedel tændte Weber® Briketter.
    2. Sæt støbejern gryden i GBS risten, luk låget og lad støbejernsgryden forvarme i 5-10 minutter.
    3. Kom lidt olie i gryden og kom halvdelen af kødet i gryden, rist kødet godt af så det er helt gyldent, kom det op i en skål bagefter.
    4. Gør det samme med den resterende halvdel.
    5. Tøm gryden og tilsæt grøntsagerne, krydderier samt rosmarin hvidløg og chili.
    6. Rist det hele af i 5-10 minutter.
    7. Tilsæt rødvin og lad det koge ind til det halve.
    8. Tilsæt fond og lad det simre i 20 minutter.
    9. Smag til med salt og peber.

    Tærten:
    1. Klargør grillen til indirekte varme. Hvis du griller på en kulgrill, skal du anvende det, der svarer til en tredjedel tændte Weber® Briketter.
    2. Sæt en bagesten i grillen, luk låget og lad grillen forvarme i 10-15 minutter.
    3. Sæt tærterne på bagestenen, luk låget og bag dem i 20-25 min til de er gyldne og sprøde.

    TIP

    Server evt. fyldet med røget creme fraiche dressing.
    Server med en salat af frisk fennikel vendt med hakket estragon og kørvel.

    Læs mere om Webers udstyr her, og du kan læse mere om Webers Grill Academy her.

  • Lakridsknækbrød med æblechutney

    lakridsknakbrod

    Opskrift fra Lakridsfestival – knækbrød med æblechutney.
    Download opskriften: Knækbrød & Æblechutney

    Til 8-10 personer

    Ingredienser

    Knækbrød:
    200 g lunken vand
    20 g gær
    20 g maltmel
    20 g johannesbrød kernemel
    170 g hvedemel sigtet
    9,6 g salt
    1 spsk lakrids
    Hvede mel til udrugning

    Æblechutney:
    8 æbler
    2 spsk olie
    2 dl kirsebær eddike
    140 g rørsukker
    2 dl vand
    4 stk stjerneanis
    4 stk laurbærblade

    Sådan gør du…

    I KØKKENET

    Knækbrød:

    1. Opløs gæren i det lune vand.
    2. Bland det sigtede hvedemel, maltmel og johannesbrødrene mel og lakrids sammen i en skål.
    3. Tag en håndfuld dej
    4. Drys et tyndt lag mel på bordet – brug en sigte.
    5. Læg dem op på en bageplade med bagepapir.
    6. Klargør grillen til indirekte varme. Hvis du griller på en kulgrill, skal du bruge det, der svarer til en halv grillstarter tændte briketter.
    7. Læg så pizzastenen på grillen og varm den op i 2 min.
    8. Sæt bagepladen med dejstrimlerne på pizzastenen og bag dem i ca 10-12 minutter inden de er sprøde.

    Æblechutney:

    1. Skyl æblerne og skær dem i grove tern
    2. Mål alle andre ingredienser af

    VED GRILLEN

    Knækbrød:

    1. Rul dejen til en aflang form på ½ cm i tykkelse med kagerullen.
    2. Rul nu dejen igennem pastamaskien. Først på 0 herefter 1 derefter 2 og afslut på 3. Dejen skal ende med at være et langt stykke
    3. Fold enderne sammen så de mødes på midten, gentag foldningen to gange så dejen ender med at være i 8 lag.
    4. Nu skal dejen skæres til. Skær siderne af med enten en kniv eller spartel, så du ender op med en aflang firkant. Skær derefter brede skriver på 2 cm af dejen.
    5. Læg dem op på en bageplade med bagepapir.
    6. Klargør grillen til indirekte varme. Hvis du griller på en kulgrill, skal du bruge det, der svarer til en halv grillstarter tændte briketter.
    7. Læg så pizzastenen på grillen og varm den op i 2 min.
    8. Sæt bagepladen med dejstrimlerne på pizzastenen og bag dem i ca 10-12 minutter inden de er sprøde.

     
    Æblechutney:

    1. Klargør grillen til direkte varme ca 180°C – Hvis du griller på en kulgrill skal du bruge det der svarer til en halv grillstarter tændte Weber Briketter
    2. Placer en støbejerns gryde i GBS-indsatsen og forvarm med lukket låg i 5-10 min.
    3. Kom olie i gryden og steg æblerne af i 5 min.
    4. Tilsæt eddiken og lad det koge i 2 min.
    5. Tilsæt derefter vand, sukker, stjerneanis og laubærblade.
    6. Læg låget på gryden og luk grillen.
    7. Kog chutneyen i 30 min, rør ca hvert 5 min.
    8. Hvis æblerne er ved at koge tørre så tilsæt lidt mere vand.

    Læs mere om Webers udstyr her, og du kan læse mere om Webers Grill Academy her.

Grilleriet           ExpoViva

Følg os på!

Lakridsnyheder!


lakridsfestival.dk

Kontakt:
Du er velkommen til at kontakte os, såfremt du har spørgsmål vedr. udstillere, partnere, presse eller noget helt fjerde.
Du kan kontakte Eva Vedel på +45 21 20 75 85 eller ev@expoviva.dk


Virksomhedsoplysninger:
ExpoViva ApS
Frederiksberg Runddel 3B
2000 Frederiksberg C

CVR nr. 30355997

Copyright © 2016 Expo Viva.
All rights reserved.

English
Klik her og få lækre lakridsopskrifter - samt friske lakridsnyheder!